|
Historie
Princippet i arbejdsgangsanalysen blev grundlagt af industrien (bl.a. Henry Ford, Ford Motor Company) i starten af det 20. århundrede.
Bag princippet lå en ideologi om, at skabe en strømlignet produktionslinie ved, dels at fjerne uhensigtsmæssige eller overflødige procedurer og funktioner, dels at omstrukturere produktionen, ved at anbringe funktionerne i det kronologiske sammenhæng, hvori de naturligt indgik i fremstillingsprocessen.
Målet var forenkling og omkostningsnedsættelse ved at fjerne det overflødige eller unødvendige ressourceforbrug fra produktionen (rationalisering).
Resultatet blev skabelsen af ”samlebåndet”, hvorved den reelle ”masseproduktion” kunne finde sted.
I kølvandet heraf fulgte de såkaldte ”rationaliseringseksperter” der med 2 stykker værktøj i hånden – arbejdsgangsanalyse og regnestok, påstod sig i stand til at ”forbedre” produktionen.
Gennem den gradvise afvikling af regnestokken til fordel for humane perspektiver og hensyn, som det er forløbet over de seneste halvtreds år, har ”management-konsulenten” afløst ”rationaliseringseksperten”.
I dag bruges arbejdsgangsanalyser i adskillige sammenhænge, hvor anvendelsen bidrager til, at skabe ”bæredygtighed” i næsten enhver tænkelig situation. F.eks. i forbindelse med anskaffelse af IT-systemer som EPJ, hvor integrationen af systemet i virksomheden (pervasive computing) er nøgleordet mht. bæredygtigheden.
Arbejdsgang
En arbejdsgang består af en samlet serie af handlinger, der udløst af et ”input” (årsag eller udløsende faktor) har en start, et forløb og en afslutning med et ”output” (produkt, mål eller resultat).
Den ideelle arbejdsgang
Ved en grafisk illustration, hvor punktet (A) = start, (B) = slut og mellemliggende vektorer i form af tal (1.), (2.), (3.),… beskriver handlinger, vil den ultimativt mest rationelle proces beskrives ved en ret linie, idet dette er den korteste vej mellem de 2 punkter (A) & (B).
NB. En arbejdsgang har et tidsmæssigt forløb. Desuden er der ofte tale om et eller flere geografiske forløb eller forhold, med tilhørende bevægelse af mennesker (personale og patienter) - transport, materialer og partikler (journaler, apparatur, prøvemateriale, formularer etc.) – flow-linie.
(De geografiske forhold ses oftest i tværsektorielle relationer.)
|
